SVOVLBRINTE I SPILDEVANDET USKADELIGGØRES MED MUSLINGESKALLER

En bæredygtig og arbejdsmiljøvenlig metode til fjernelse af ildelugtende og farlig svovlbrinte. Se filmen og hør mere om metoden, som viste en positiv effekt allerede efter et par dage.

Det første anlæg af sin slags
I fællesskab med PBJ Miljø ApS har vi arbejdet målrettet på at udnytte muslingeskallernes positive indvirkning på den upopulære svovlbrinte.

Pumpestationen Trankær, der ligger tæt ved Aarhus, er den første af sin slags, hvor svovlbrinte i spildevandet uskadeliggøres ved hjælp af muslingeskaller. Filteret bygger på en kendt kemisk proces, men meget lidt udbredt teknologi, hvor et kalkholdigt materiale bruges som aktivstof til omdannelse af svovlbrinte til tungtopløselig gips.

En dyr og farlig udfordring
På grund af svovlbrinte oplevede Aarhus Vand en massiv og fremskreden betonkorrosion på deres kun 5 år gamle pumpestation. Driftleder i Aarhus Vand, Ole Pedersen fortæller:
Vi har haft nogle udfordringer med svovlbrinte i vores spildevand. Ikke nok med at det spiser vores beton, men det er også miljømæssigt farligt at både indånde og arbejde med. Så vi havde en udfordring - ikke mindst med vores naboer, som havde en udfordring med, at vi lugtede alvorligt på lokationen.

Positiv effekt efter blot et par dage
Da vi tilkoblede det nye filter i sommeren 2019, så vi en positiv effekt efter blot et par dage, og Aarhus Vand har efter ibrugtagningen ikke modtaget klager over lugt fra de omkringliggende naboer.

Sådan fungerer filteret 
Svovlbrinte udgør en trussel mod alle betonkonstruktioner, da svovlbrinten omdannes til svovlsyre, som stille men ganske sikkert nedbryder betonoverflader under dannelse af gips. Det er de samme naturlige processer, som muslingefilteret er bygget op omkring, men vi flytter problemerne fra betonkonstruktionen over i muslingeskallerne, som er lette at erstatte i takt med, at de nedbrydes.

I det kontrollerede filtermiljø fjernes svovlbrinten ved, at den blæses over muslingeskallerne og indgår i en hurtigt reagerende kemisk proces med muslingeskallerne samt mere langsommelige biologiske processer.

I den kemiske proces dannes gips, og vi får fjernet svovlbrinten fra systemet, og de sideløbende biologiske processer minimerer generne fra mange andre ildelugtende stoffer i spildevandet.

For Aarhus Vand handler tilvalget af den nye løsning om højere driftssikkerhed, færre lugtklager og bedre levetidsøkonomi, men det nye anlæg er også en investering i et bedre arbejdsmiljø. 

Den kemiske proces betyder, at den betonkonstruktion, som ville have været udsat for svovlbrinte-angrebet nu belastes mindre.

Verdensmål 12 om ansvarligt forbrug og produktion
En af løsningens mange fordele er, at den bidrager til FN’s verdensmål 12 om ansvarligt forbrug og produktion. Projektchef fra EnviDan, Karsten Egebjerg Pedersen fortæller:
Ved at bruge et offermateriale som muslingeskaller er omkostningerne i form af nye muslingeskaller langt lavere end tilsvarende renovering af betonoverflader. Og så slipper vi også for at bruge en masse unødige kemikalier. Det gør pumpestationen mere miljørigtig og giver den en længere levetid”. 

Muslingeskallerne er et naturmateriale, som kan samles op i milliardvis på de danske strande, og som kræver minimal forarbejdning, før de kan benyttes. De eneste værdiressourcer, som forbruges, er spulevand til filteret samt el til ventilation. 

En bedre helhedsløsning
Udover at fjernelsen af svovlbrinte giver et tryggere arbejdsmiljø ift. anvendelse af kemikalier, er det også til gavn for alle, der er generet af lugten fra svovlbrinte. Kemiske løsninger kan i princippet det samme som muslingefiltrene, men de kemiske løsninger kræver dels komplekse overvågnings- og styringssystemer dels en overdosering af kemikalierne, da de reagerer med andre stoffer og partikler i spildevandet. Derfor er løsningen med disse simple processer i muslingeskallerne til gavn for alle.

Forbrugsomkostningerne er minimale ift. mange andre løsninger, og de sikrer en længere levetid for de dyrebare investeringer, der er gemt under jorden. 

Vinder af Vandpartners SDG projektprisen
I april 2021 vandt projektet Vandpartners SDG projektpris. Det skyldes bl.a., at de bæredygtige tiltag er tænkt ind i udviklingen af projektet.